Rejseforeningen
Senior Tours

Generalforsamling i rejseforeningen
SENIOR TOURS
17 januar 2011.

Tilst

Klik - her - eller under teksten for at komme forsiden.

Tilbage til referater mm.

Den 17. januar afholdt rejseforeningen SENIOR TOURS sin årlige generalforsamling på Sundheds & Kulturcenter Havkær.
43 af foreningens ca. 100 medlemmer havde fundet vej til mødet, som afholdtes i en god og
medlevende stemning.

Formanden, Johnny Sørensen, berettede om foreningens aktiviteter igennem det forløbne år og om rejserne i 2010, både udlandsturen til Toscana og indlandsturene, der alle blev gennemført med tilfredsstillende deltagerantal.

Kassereren kunne glæde forsamlingen med at foreningen har en god stabil økonomi.
Foreningskontingentet vedtoges fastholdt på 100 kr. årligt.

2 forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget. Det første gik ud på at formand og kasserer skal vælges på generalforsamlingen. Det andet drejede sig om tidspunktet for generalforsamlingen, som blev ændret fra januar til februar måned.

Den lidt amputerede bestyrelse blev genoprettet, så bestyrelsen nu ser således ud: 

Formand  Hanne Grølsted, Abildhaven 10, 8520 Lystrup
Næstformand Ole Møller, Langkærvej 22, st. tv. 8381 Tilst
Kasserer Johnny Sørensen, Poppelhegnet 25A, 8381, Tilst
Sekretær  Birgitte Christiansen, Skæring Strandvej 10, 8250 Egå
Sekretær suppl. Jonna Askjær, Græsvangen 261, 8381 Tilst
Kasserer suppl.   Lars Abild, Skæring Strandvej 10, 8250 Egå
Bestyrelses suppl. Preben Schnoor, Langøvænget 19, 8381 Tilst
Erik Pors blev genvalgt som bilagskontrollant

Endvidere indvilligede Ole Leerhøj på opfordring i at redigere vores hjemmeside, så hold øje med www.seniortours.dk  her kommer informationer og billeder på efterhånden som Ole får sat skik på siden.
De fremmødte udvekslede bemærkninger om de afholdte rejser/ture i det forløbne år, og resultatet af spørgeskemaet der blev udsendt i efteråret 2010 viste stor interesse for en tur til Prag og en tur til Bornholm, Udflugtsmål der var stor interesse for, er Voergaard Slot og Sydfyn.

Så nu er den nye bestyrelse trukket i arbejdstøjet for at få turene på plads hurtigst muligt.

I fremtiden vil bestyrelsen endda planlægge på længere sigt da det giver bedre muligheder for få de bedste aftaler.

Senior Tours februar 2011.

 

 

 

Tilbage til referater mm.

   
til forsiden